Hvem kan investere?
Danagro Parc bistår alle typer af investorer med opkøb af jord i Rumænien:
Fra den lille investor der ønsker at købe fra 30-50 ha som en passiv investering til større investorgrupper der ønsker at oprette et decideret driftselskab.
Danagro Parc hjælper hver enkelt investor med den nødvendige oprettelse af selskab i Rumænien, og efterfølgende erhvervelse af jord.
Hvis man som investor fx ønsker en passiv investering i landbrugsjord, hjælper vi ligeledes med at bortforpagte den.
De fleste investorer vælger denne løsning, da det giver et løbende afkast og investor ikke påtager sig nogen driftsrisiko.
Når anskaffelsen er på plads, kan Danagro Parc tilbyde de enkelte investorer en individuel managementaftale.
Med en managementaftale, kan Danagro Parc stå for de administrative forpligtigelser i investors selskab:
Fornyelse af forpagtningsaftaler, søge evt. EU-tilskud, betaling af kreditorer, opkrævning af forpagtningsafgift, repræsentation af investors selskab over for offentlige myndigheder o.s.v.
Danske landmænd kan skattefrit tage en fortjeneste med fra deres danske landbrug og anbringe dem i f.eks. en rumænsk landbrugsbedrift.
Det har skatterådet afgjort i et bindende tilsagn den 21. august 2007.